Kæmpesten i Danmark

Bliv inspireret til ture i naturen, hvor Danmarks kæmpesten har en historie at fortælle. Find stenene via kortet, og læs sagnene og de geologiske fakta om de gamle kæmpesten.

I Danmark findes lige omkring 150 kæmpesten. Kæmpestenene kendetegnes ved, at de måler fire meter eller mere på længste led. På Bornholm er mindstemålet dog sat op til fem meter.

Suppleret med nogle få sten under mindstemål, men som udmærker sig ved en interessant historie, har vi udvalgt 151 sten at prikke ud på kortet.

Antallet af sten på kæmpestenskortet voksede i august og september 2018 fra 101 til 119 som følge af alle de henvendelser, GEUS modtog efter åbningen af denne hjemmeside. I juni 2019 blev yderligere otte sten tilføjet på Bornholm. I 2021 var antallet vokset yderligere til 144. Nu har vi så rundet de 150! Tak til alle jer derude i landet, der har bidraget.

Oversigt over alle kæmpesten med beskrivelser, fordelt på landsdele

 

Kæmpestenskortet

Danmarks kæmpesten ligger spredt over det ganske land som markante hilsener fra dengang, indlandsisen beherskede og formede landskabet. Mange er kendte, besøgte og besungne. Andre er gemte og glemte. Bag de brune prikker på kortet findes beskrivelser og billeder af Danmarks kæmpesten. De manglende beskrivelser (markeret med blå prikker) kommer i takt med, at projektet udvikler sig. Genindlæs siden, hvis kortet ikke vises.

Kæmpestenenes geologi

Som stumper af det skandinaviske grundfjeld har de alle en geologisk historie. De er født af ild i magmakamre dybt i for længst nedtærede bjergkæder. Og siden flyttet af is i istiden, da gigantiske iskapper blev bygget op over Skandinaviens fjelde og flød som flødeskum til de omkringliggende lavereliggende egne medbringende ler, sand, grus, sten og kæmpesten.

Læs mere om kæmpestenenes geologi.

 

Stenenes sagn og myter

Isen smeltede bort, og mennesket indtog landet. Kæmpestenene lå som vartegn og landemærker i landskabet og tiltrak sig opmærksomhed. Mystiske, tiltrækkende og truende har de til alle tider virket. Myter og sagn opstod i forsøg på at forklare deres tilstedeværelse. Og de blev tillagt evner og givet ofre. Den tids viden blev til vor tids overtro.

Læs mere om kæmpestenenes fortællinger.

Det er disse historier, vi beskriver, og som du kan læse om her under Kæmpesten i Danmark. Vi præsenterer kæmpestenenes naturhistorie side om side med deres kulturhistorie.

Projektet med kortlægning og formidling af Danmarks kæmpesten til dets nuværende stade er finansieret af 15. Juni Fonden og Geocenter Danmark.

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Tekst om laver: Lennarth Skov Espersen, Herning Kommune

Webopsætning: Maja Tingkær, GEUS

Redaktion: Lisbeth Lassen, GEUS

 

Oversigter

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Med 91 kæmpesten.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49 og 50-95. Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Med 95 kæmpesten.

Andersen, S. (1997): Geologisk Nyt liste over store sten

Størrelse

Kronborg, C. (1997): Hvad vejer Danmarks største sten? Geologisk Nyt 1997/3, side 6.

Schulz, W. (1998): Zum Problem der Volumenberechnung von Findlingen. Der Geschiebesammler 31. Jahrgang, Heft 1, s. 33-39.

Geologi

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, 1. oplag, Højers Forlag, side 218.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Hildegard Wilske: www.skan-kristallin.de

Matthias Bräunlich: www.kristallin.de

Sven Madsen: www.rapakivi.dk

Kulturspor

Wikipedia – Skåltegn i Danmark

Sagn og Navn

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. 281 sider.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen. Danmarks folkeminder nr. 39, Det Schønbergske Forlag. 451 sider.

Fredning

Fund og fortidsminder

Det fredelige Danmarkskort

Laver og mosser

Søchting, U. (2001): Dansk Lavflora. Botanisk Institut, Svampegruppen, Københavns Universitet. 94 sider.

Svampeatlas 2.0 (2015): Kortlægning af Danmarks svampe – internetstedet hvor du kan bestemme, diskutere, indlægge, og søge oplysninger om fund af danske svampe.

www.fugleognatur.dk – Felthåndbogen

www.fugleognatur.dk – Forum – Laver

www.fugleognatur.dk – Forum - Mosser

Adgang

www.mst.dk – Friluftsliv - Hvad må jeg i naturen?

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Læs mere om geologi, myter og adgang

Fordyb dig i kæmpestenenes fortællinger, og bliv klogere på de store stens ophav i Danmark.

Du kan her læse om både kæmpestenenes geologi, deres sagn og myter og om adgangen til de store sten. 

Istidens påvirkning

Isen, som dækkede landet gentagne gange under sidste istid, skabte det danske landskab. For kæmpestenene har det betydning, hvor fra det skandinaviske grundfjeldsområde indlandsisen kom. Kæmpestenene kom hovedsagelig med det yngste isfremstød, der nåede de forskellige egne af landet.

Se animationsvideoen: Istiden – Danmark i de seneste 140.000 år

Har du spørgsmål?

Kontakt Henrik Jønsson Granat

E-mail: hjg@geus.dk
Telefon: 4034 0727

Kortlægning af Danmarks kæmpesten er endnu ikke afsluttet. Hvis du har kendskab til kæmpesten, der ikke findes på Kæmpestenskortet, er du velkommen til at tage kontakt.